Scandi Travel Group / Vores destination

kontakt os

Vores service

  • For at se og købe billig og smukt krystal glas
  • Gå på øl stuer/cafeer f.eks. Slavia
  • Drikke godt øl
  • Michalska gaden – antikviteter og kunst
  • Rig natteliv
tilbage

Prag - helt perfekt

Spændende arkitektur, himmelsk godt øl, smagfuld mad og glade mennesker. Fire stikord som viser at Prag er det perfekte rejsemål. Det er ikke muligt at kede sig i denne by.

Med sin smukke beliggenhed, på begge sider af floden Vltava (Moldau) findes monumentale bygninger og storslåede broer. Tilsammen danner alt dette et majestætisk og imponerende bybillede. Prag er stærkt præget af barokkens arkitektur og udsmykning, men du støder også på mange kirker, slotsbygninger og borgerhuset som er fra renæssancen og gotikkens tid.

Det er enkelt at finde frem i byens centrum. Start turen i den gamle bydels torv (Staromestske namesti). Torvet har blandt andet en skøn kirke, et storslået rådhus og et national galleri som naboer, som nemt tager pusten fra enhver.

Går du i retning af den gamle by, Stare Mesto vil du hurtig opdage Karlsbroen. Det er den mest kendte af alle broerne i byen. Med sine 16 brospænd binder Karlsbroen den gamle og den såkaldte ”det lille” - Mala Strana sammen. Karlsbroen har mange skulpturer fra barokken og to ophøjede klokketårne. Bygværket er flot og majestætisk i sig selv.

Fra Mala Strana går turen til borgen Hradcany, som bærer samme navn som bakken borgen ligger på. Borgen er omgivet af smukke og hyggelige haver og inde for selve borg komplekset ligger St. Vitus-katedralen.

Prag har formået at beholde sin identitet, sin gamle karakter og tradition. Samtidig har byen udviklet sig i en moderne retning. bygningen til Frank Gehry, «Ginger and Fred» ved Moldaus bred, er et bevis på at det moderne udtryk har fundet sin retmæssige plads i bybilledet – akkurat som kendte butikker som Hennes & Mauritz, ZARA og Mark & Spencer.